Project Description
Hvad er TWI
TWI eller Traning Within Industry, er en effektiv metode til at sikre standardiserede arbejdsmetoder, samt til fastholdelse af opnåede forbedringer. Samtidig er det en metode til hurtig træning af en medarbejder i at kunne udføre et job korrekt og sikkert. Der er ikke tale om sidemandsoplæring, da denne metode nemt kan resultere i et ustruktureret forløb og dermed en kostbar affære, da de nye medarbejdere ikke er effektive i en længere periode. Målet er derfor at skabe en systematisk jobintroduktion og træning, som sikre den mest optimale kompetenceudvikling.
TWI tager udgangspunkt i 3 områder: Job instruktion, Job metoder og Job relationer.
Job instruktioner handler om at træne lederen i netop at træne medarbejdere i nye jobs. Fokus i denne proces er på at nedbryde arbejdet i forståelige elementer, som let kan kommunikeres og forstås.
Job metoder handler om at få medarbejderne til at stille spørgsmål ved de anvendte metoder og herigennem kommer med mulige forbedringer.
Job relationer handler om at styrke der generelle lederskab hos lederen eller mellemlederen.
Hvilke resultater opnår vi typisk ved at anvende TWI
Anvendelsen af TWI har skabt resultater hos flere danske og internationale virksomheder. Den øgede træningsbevidsthed gør det lettere at afstemme forventninger mellem ledelse og medarbejdere og giver en langt større stabilitet i produktionen. Erfaring viser blandt andet stor reduktion af tidsforbrug ved skift i produktionen og samtidig en markant fald i oplæringstiden af nye medarbejdere. Generelt gør TWI det lettere for en organisation at lære nye processer og herigennem øge produktionskapaciteten.