Project Description

Hvad er Tidsstyring


Tidsstyringsværktøjet giver mulighed for at arbejde med at forbedre den enkelte medarbejders udnyttelse af arbejdstiden. Mange medarbejdere oplever at deres ressourcer ikke slår til, og dette skaber ofte en usundt balance mellem arbejde og fritid. Enten fordi frustrationerne over ikke at slå til er store, eller fordi fritid inddrages til arbejdstid.

Med tidsstyringsværktøjet angribes problemstillingen ved først at skabe en bevidsthed om, hvad tiden bliver brugt til og dernæst ved at der foretages en prioritering af opgaver, således at der kommer bedre balance i tingene.

Ved at fokusere på at styre den tid vi har til rådighed ift. de opgaver og evner vi har, opnås et overblik over opgaverne og hvordan disse efterfølgende skal prioriteres og løses mest effektivt, samt hvordan vi undgår at bruge vores tid på opgaver der ikke haster og ikke er vigtige. Som en del af tidsstyringsværktøjet indgår også en dialog mellem medarbejderne internt og med ledelsen om opgaverne og disses tidsforbrug.


Hvilke resultater opnår vi typisk ved at anvende Tidsstyring


Ved at anvende tidsstyringsværktøjet vil organisationer opleve at de får mere tilfredse medarbejdere samtidigt med at organisationens performance bliver forbedret.

Tidsstyring er ikke et spørgsmål om at skulle løbe hurtigere, men i høj grad et spørgsmål om at sætte sig ind i helikopteren og betragte hverdagen fra oven. Ofte kan arbejdstiden effektivitet øges signifikant ved helt at fjerne nogle opgaver, udnytte organisationen bedre, ændre organiseringen eller opgavefordelingen, automatisering, årsagsanalyse på hyppigt forekommende fejl samt en bedre ressourcefordeling.