Project Description

Hvad er Rapid Prototyping


Rapid Prototyping er en metode der sigter mod at nedbringe ”Time to Market” ved at muliggøre en hurtig og effektiv prototyping proces tidligt i udviklingsforløbet. Filosofien bag det er at det er lettere og hurtigere at træffe beslutninger når du har det fysiske produkt i hånden. Ofte printes prototypen ved hjælp af en 3D printer på baggrund af CAD tegninger. Dog er internettet også blevet en faktor, flere virksomheder viser en prototype til en lukket brugergruppe hvorefter produktet kan drejes i den retning brugerne ønsker. Det benyttes især i forbindelse med software eller med grafiske tegninger som viser hvordan produktet virker. Nogle virksomheder anvender også co-creation med brugerne og andre anvender prototyper af mockup karakter.


Hvilke resultater opnår vi typisk ved at anvende Rapid Prototyping


Rapid Prototyping kan blandt andet bruges til at vise hvordan slutproduktet kommer til at se ud, hvordan det kommer til at sidde sammen med andre produkter og hvordan produktet håndteres eller kan bruges af kunden.

Flere virksomheder nyder godt af at kunne fremvise prototypen fysisk til kunderne i stedet for blot tegninger. På den måde opleves der typisk mere kvalitet i feedback processen fordi kunderne kan opnå en bedre forståelse af det færdige produkt. Det kan medvirke til at skabe en bedre ”Time to Market” fordi der opstår kortere feedback loops.

En af udfordringerne ved Rapid Prototyping er de potentielt relativt store omkostninger ved at lave indtil flere prototyper. Det betyder at det reelt set ikke egner sig til små eller nystartet virksomheder, da omkostningerne kan være for høje.

Howbiz har gode erfaringer med at implementere Rapid Prototyping og skabe gode resultater ved hjælp af en hurtigere udviklingsproces.

  • Designe en Rapid Prototyping proces til jeres organisation
  • Undervise i brugen af Rapid Prototyping
  • Facilitere Rapid Prototyping
  • Assessment med henblik på yderligere forbedringer