Project Description

Hvad er KANO model


Kano modellen bruges til at klassificere produktegenskaber ud fra hvordan de vurderes af kunderne og hvordan de påvirke deres tilfredshed. Kano modellen inddeler produktegenskaber i 3 kategorier:

– Basale egenskaber
– Performance egenskaber
– Attraktive egenskaber

Således skal et konkurrencedygtigt produkt opfylde de basale behov, maksimere performance egenskaberne og have så mange som muligt af de attraktive egenskaber (ift. omkostninger). Således kan kundernes ønsker/behov med fordel inddeles og forstås ud fra dette begrebssæt.


Hvilke resultater opnår vi typisk ved at anvende KANO model


Ved at anvende Kano Modellen kan en organisation i højere grad sikre sig, at de produkter/services, som leveres til kunden, matcher kundens behov. Dette skulle gerne lede til et mersalg samtidigt med at omkostningerne minimeres. Denne effekt skabes dels ved at skabe en bedre forståelse af kundens ønsker hos udviklingsteamet og derved vil udviklingsteamet i højere grad være i stand til designe produkterne/services så de matcher kundens ønsker. Endvidere kan det også forventes at selve udviklingsprocessen forkortes, idet det bliver en mindre iterativ proces, da kundens ønsker er kendt.

Således kan Kano Modellen give gode input til kravspecifikationsprocessen, hvilket kan lede til blandt andet bedre teknologiudvælgelse. Endvidere vil en organisation også kunne forbedre deres porteføljeledelse ved at anvende Kano Modellen.