Project Description
Hvad er Activity based costing
Activity Based Costing (ABC) er en regnskabsmæssig metode til fordeling af omkostninger på produkter, serviceydelser samt kunder og anvendes især ved budgettering og budgetkontrol. Metoden gør det muligt at træffe kvalificerede beslutninger om prissætning, produkt- og kundeportefølje samt procesoptimering og minimering af omkostninger.
ABC metoden giver et faktisk og præcist resultat, som oftest viser at kun få produkter bidrager med en stor positiv profit, mens en stor del af produkterne er neutrale eller direkte giver tab.
Der kan med fordel foretages en ABC analyse, hvis der ønskes at træffe en beslutning omkring:
- Korrekt prisfastsættelse
- Strategiske beslutninger om produkt- og kundeportefølje
- Optimering af interne processer
- Minimering af omkostninger
Hvilke resultater opnår vi typisk ved at anvende Activity based costing
Activity Based Costing giver organisationer en langt bedre forudsætning for at skabe overskud og samtidig genberegne de konsekvenser, der vil være ved at foretage en række ændringer i måden, at drive forretning på. Organisationer som har gennemført en ABC analyse med succes, dvs. at analysen har været enkel og simpel at arbejde med, skaber et optimalt grundlag for at drage beslutninger omkring prisfastsættelse, samt om der skal fjernes eller tilføjes elementer til deres produktportefølje.