Project Description
Hvad er Kravspecifikation
Konceptet Kravspecifikation fokuserer på at opfange og transformere kundekrav- og ønsker (voice of the customer) til produktspecifikationer og dermed sikre maksimal kundeværdi og generere profit for virksomheden eller organisationen. Ved at have en komplet og gennemarbejdet kravspecifikationsproces undgår man at der opstår unødvendige uoverensstemmelser mellem de forskellige interessenter. Endvidere bliver det klart for alle interessenter hvordan de selv indgår i processen samt hvornår og hvordan deres egen inddragelse skal foregå.
En god kravspecifikation kræver et tæt samarbejde mellem en række interessenter og kræver derfor en god koordination og kommunikation. Denne opgave kan lettes betydeligt ved at standardisere processen. Til dette formål kan man anvende en række forskellige værktøjer såsom: fokusgrupper, kundeanalyser, rapid prototyping, indlevelses øvelser, alfa kunder m.m.
Hvilke resultater opnår vi typisk ved at anvende Kravspecifikation
Ved at opbygge en god kravspecifikationsproces vil en organisation typisk opleve at deres udviklingscyklus forkortes, samtidigt med at der udvikles mere helstøbte koncepter. Dette skabes ved at inddrage de relevante interessenter rettidigt og derved sikre de rigtige inputs og således et mindre iterativt forløb. Udover de produkt- og procesmæssige fordele vil organisationer også typisk opleve at der i højere grad skabes en fælles forståelse på tværs af organisationens afdelinger så vel som i forsyningskæden. Dette kan udnyttes til at skabe et bedre samarbejde både internt i organisationen samt med eksterne partnere.