Project Description
Hvad er TQM
TQM (Total kvalitetsledelse) filosofien stræber efter at opbygge en organisationskultur, der er defineret af og understøtter en konstant høj kundetilfredshed igennem brug af et integreret system af værktøjer, teknikker og træning. Der er således fokus på løbende forbedringer og det mantra at kvalitet er alles ansvar.
TQM understeger vigtigheden af at alle i organisationen fokuserer på TQMs to hovedmål, nemlig:
– Fuld kundetilfredshed igennem kvalitetsprodukter/service
– Løbende forbedringer i alle organisationens aspekter, processer, medarbejdere, leverandører etc.
Igennem denne tilgang gør TQM også op med det traditionelle syn på produktivitet, hvor man mente at kvaliteten ikke kunne forbedres uden tab af produktivitet. TQM advokerer i stedet for at forbedret kvalitet fører til øget produktivitet.
Hvilke resultater opnår vi typisk ved at anvende TQM
Ved at implementere TQM kan en organisation opnå en lang række kortsigtede og langsigtede gevinster, der kan være med til at sikre en vedvarende konkurrencemæssig fordel. Dette gøres ved at udvikle en forbedringskultur, hvor alle i organisationen har fokus på at forbedre væsentlige processer i organisationen. Dette kræver naturligvis en hel del medarbejderinvolvering, hvilket vil betyde, at alle medarbejdere kender organisations styrker og svagheder, samt hvordan de selv kan påvirke disse. Det bliver således lettere at gennemføre og fastholde forbedringer, da medarbejderne gradvist udvikler organisationens forbedringskultur.