Project Description

Hvad er Policy deployment


Policy Deployment er et ledelsesredskab, der fokuserer på at forbedre organisationens performance ved at identificere og analysere organisationens problemer og derefter kurere dem.

Policy Deployment teknikken tager udgangspunkt i ledelsens visioner og strategier. Disse brydes ned til konkrete ”policies”, det vil sige handlingsplaner og mål for hvert enkelt niveau i organisationen. Policy Deployment synliggør for den enkelte medarbejder, hvordan deres performance påvirker organisationens performance. Endvidere skabes der konsensus mellem afdelinger og niveauer, disse anskueliggøres og forbinder dermed organisationens strategi med de daglige opgaver. En klar fordeling af opgaver skaber ejerskab hos den enkelte og fordrer dermed også ansvarstagen. Lederens rolle bliver derfor i højere grad at motivere, facilitere og udfordre. Det er vigtigt at lederen praktiserer aktivt lederskab ved at gå ud og se hvad der foregår i organisationen. Endvidere bør Policy Deployment understøttes af belønningssystemet og eventuelle KPI’er.


Hvilke resultater opnår vi typisk ved at anvende Policy deployment


Ved at anvende Policy Deployment får ledelsen et stærkt kommunikationsredskab, der kan anvendes til at sikre at strategierne bliver forankret på alle niveauer i organisationen. Desuden skabes der en gennemsigtighed i organisationen, som medvirker til at skabe en fælles forståelse, som kan være med til at motivere den enkelte. Dette vil sætte organisationen i stand til at tilpasse sig forandringer i strategien på en hurtig og effektiv måde.