Project Description
Hvad er Det kreative miljø
Det Kreative Miljø er en arbejdsform, som har til formål at skabe en innovativ kultur med en effektiv idegenereringsproces. I forbindelse med etableringen af Det Kreative Miljø kan man anvende en lang række forskellige værktøjer og teknikker, som kan være med til at skabe kulturændringer. I Det Kreative Miljø overføres viden på tværs af medarbejdere og faggrænser, og der er en grad af handlefrihed og selvstændighed. Dette sikrer at organisationens evne til at arbejde med nyskabelse og realisering af disse nyskabelser udfordres kontinuerligt.
Det er dog vigtigt at understrege, at Det Kreative Miljø er en struktureret og professionel tilgang til at skabe og fastholde den innovative kultur som organisationen efterstræber.
Det er afgørende at man fra starten af fokuserer på det, man kreativt vil arbejde videre med og tilgår det en på en struktureret måde. Det kunne f.eks. være følgende 4 skridt:
1. Forstå problemet (Hvem, Hvad, Hvornår, Hvorfor,…..)
2. Definere problemet (Problemformulering, mål og ejerskab)
3. Brainstorming metoder (6-3-5, mindmap, omvendt brainstorm, 6 tænke hatte)
4. Udvælgelse og evaluering af ideer (Prioritering og løsningsbenchmark, Cafeseminar, Open Space)
Hvilke resultater opnår vi typisk ved at anvende Det kreative miljø
Organisationer vil opleve at medarbejderne genererer mange flere, bedre og mere robuste ideer. Desuden vil organisationen opleve højere motivation hos medarbejderne og en hurtigere ideudviklingsproces, såfremt organisationen formår at tage hånd om den høje grad af medarbejder involvering. Evnen til at tage hånd om den ønskede kulturændring stiller store krav til organisationen.