Project Description

Hvad er Den brændende platform


Den brændende platform er et kendt udtryk i forbindelse med forandringsledelsen, og indgår i den 8-trinsmodel som en organisation, ifølge John Kotter, altid bør gennemgå for at skabe en succesfuld forandring.

Den brændende platform handler om, at skabe forståelse for vigtigheden af forandringer gennem motivation og ikke gennem frygt, som nogle virksomheder forsøger sig med. Det første trin i modellen kræver altså, at lederen forstår hvad der skal til for at sikre medarbejdernes motivation samt lyst til at gennemføre en forandring. Lederen skal overbevise om at det er mere attraktivt at forandre sig, end at lade være.

De 8 trin i Kotters forandringsmodel er følgende:

  • Den brændende platform
  • Sammensæt en styrende koalition
  • Skab en vision for forandringen
  • Kommuniker visionen
  • Fjern elementer, der forhindrer forandringen
  • Fejr de små sejre undervejs
  • Konsolider forandringen og skab nye forandringer
  • Sikre at forandringer bliver en del af kulturen


Hvilke resultater opnår vi typisk ved at anvende Den brændende platform


Den brændende platform skaber en lyst og motivation hos medarbejderne til at gennemføre en forandring, hvilket er helt essentielt for at skabe en succesful forandring. Derudover får medarbejderne en følelse af commitment, da de ved at de med deres handlekraft kan være med til at flytte virksomheden mod det ønskede mål.