Project Description

Hvad er Supermarked


Et supermarked er et meget kontrolleret lager i værdistrømmen, som muliggøre træksystemet. Man kan betragte supermarkedet som en buffer af enten færdigvarer eller halvfabrikata. Kort fortalt går teknikken ud på at en række processer kan producere til et supermarked, hvor den interne kunde (den efterfølgende proces) kan ”handle” de varer ind, som vedkommende har brug for.

Et supermarked kan både være udtryk for et hensigtsmæssigt mellemvarelager, men det kan også være udtryk for et mindre sikkerhedslager i tilfælde af eksempelvis nedbrud. Ved at synliggøre hvad der er en acceptabel lagerbeholdning, kan processen styres således at der skabes flow. Ofte anvendes forskellige former for Kanban til at styre processen omkring et supermarked.

Et supermarked med færdigvarer kaldes også for ”skammens væg”, fordi den illustrerer at organisationen endnu ikke har styr på forståelsen og planlægningen af kundens efterspørgsel. Efterhånden som organisationen lærer at skabe stabilitet vil supermarkederne kunne reduceres eller helt fjernes.


Hvilke resultater opnår vi typisk ved at anvende Supermarked


Organisationer der indfører supermarkeder oplever et bedre flow/ hurtigere gennemløbstid, hvilket betyder en reduktionen af lagerbindinger. Endvidere giver etableringen af et supermarked et godt overblik over hvordan de pågældende processer passer sammen, samt giver muligheden for at udøve effektiv FIFO styring.

Det er dog vigtigt at understrege, at supermarkedet ikke må blive en sovepude for organisationen, idet organisationen kontinuerligt skal udfordre nødvendigheden af supermarkedet i deres stræben efter et styksproduktion.