Project Description

Hvad er SMED


SMED (Single-Minute Exchange of Die) er en metode til at optimere maskinomstillingstiden i en produktion. Ofte dækker en omstilling over nedtagningen og afslutning af den forrige serie, forberedelse, opstilling og indstilling af den nye serie samt indkøring. Denne omstillingstid bidrager ikke med værdi og det er derfor oplagt at arbejde med at reducere omstillingstiden.

I forbindelse med SMED gennemføres tidsstudier af den nuværende situation, disse danner efterfølgende grundlag for analyse, udarbejdelse af forbedringsforslag, udvikling af handlingsplaner samt standardisering af den nye proces og træning af operatører i standarden.

I forbindelse med arbejdet med SMED kan det ofte være hensigtsmæssigt også at udarbejde OEE målinger på enkelte kritiske maskiner. OEE er udtryk for samlet maskineffektivitet/udnyttelse og kan således være med til at give et mere helstøbt billede af produktionsanlægget.


Hvilke resultater opnår vi typisk ved at anvende SMED


SMED kan således hjælpe organisationer med at reducere den tid, hvor en maskine ikke tilføjer værdi og dermed forbedre udnyttelsen af maskinen. En bedre udnyttelse af maskiner giver en forbedret konkurrenceevne, da den værdiskabende tid øges. Endvidere bidrager arbejdet med SMED også til en øget fleksibilitet i produktionsanlægget, således at et mere komplekst produktmiks kan tilgodeses. Endelig kan SMED også fungere som kimen til at få i gangsat arbejdet med kontinuerligt at forbedre organisationens konkurrenceevne ved at udfordre status quo.


Cases med SMED

Maleranlæg

Læs mere