Project Description

Hvad er Situationsanalyse

En situationsanalyse hjælper en projektleder med at forstå hvilken situation der ligger til grund for projektet. Ved hjælp af en forståelse for projektets karakter og under hvilke forudsætninger at projektet er opstået bliver det lettere at planlægge det fremtidige arbejde. Oftest består en situationsanalyse af 6 faser:

  1. Projektets fortid

Første del handler om hvad der er gået forud for  igangsættelsen af projektet, hvilke beslutninger er der blevet taget, hvem har været involveret og hvorfor er arbejdet sat i gang.

  1. Behov/Formål

Anden del behandler problemstillingen eller det opstået behov. Hvad er det ønskede resultat.

  1. Interessentanalyse

Tredje del arbejder med at se på hvem der har et problem eller behov. Hvilke interessenter der vil blive berørt undervejs i  projektet.

  1. Analyse af omgivelserne

Fjerde del kigger på hvilke eksterne forhold der skal tages hensyn til, hvilke usikkerheder der er forbundet hermed og om de kan påvirkes

  1. Projektet

Femte del handler om at se hvad projektopgaven er, hvilke grænser der findes og hvor stor kompleksiteten er.

  1. Ressourceanalyse

Til sidst laves der en grundig ressourceanalyse for at finde ud af hvilke ressourcer der er brug og hvilke der kan stilles til rådighed for projektet.

Når alle 6 faser er blevet afdækket er der blevet etableret et solidt projektgrundlag som kan bruges i vurderingen af projektet. Man har som projektleder stor gavn af at danne sig et overblik tidligt i projektet fordi det giver bedre muligheder for at planlægge sig ud af problemer som ellers kunne opstå senere i projektet.

Udfordringer i situationsanalysen kan være at finde den rigtige information og få kommunikeret den til de rette personer mens man bruger et minimum af ressourcer.

Howbiz har stået for uddannelse af projektleder og deltagere. Derudover har Howbiz fungeret som facilitator og gennem coaching modnet forskellige organisationer i forhold til situationsanalyse. Endelig har Howbiz også gennemført systematisk Assessments.